Spring til indhold

Guide til Europa-Parlamentsvalget 2019

08.02.2019  13:09

Hvem kan stemme? 

Alle danske statsborgere som er bosat i et EU-land og har registreret sig på Københavns kommunes valgliste kan stemme til Europa-Parlamentsvalget. Københavns kommune står for valglisteregistreringen af danske borgere i udlandet, så selvom du aldrig har boet i København og ikke har en tilknytning til kommunen, er det stadig den registreringsenhed, du skal benytte.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan stemme, kan du læse nærmere på Økonomi- og Indrigsministeriets hjemmeside ved at klikke her

 

Hvordan registrerer jeg mig?

Du skal sende en ansøgning til folkeregisteret i Københavns Kommune pr. post eller e-post til

                                        Københavns Kommune

                                        Folkeregisteret

                                        Nyropsgade 7

                                        DK – 1602 København V

                                        E-mail: folkeregister@kff.kk.dk

Ansøgningsskemaet finder du ved at klikke her

Du bedes være opmærksom på, at din ansøgning indeholder personfølsomme oplysninger (personnummer), så vi opfordrer til, at du orienterer dig i Københavns Kommunes vejledninger for sikker post, inden du sender din ansøgning. Når du optages på valglisten, vil de underrette dig herom.  

 

Hvornår skal jeg registrere mig?

Så hurtigt som muligt og senest d. 23. april. Det er Københavns Kommune der afgører, om du opfylder betingelserne for optagelse på valglisten og der kan være varierende behandlingstider, så vi opfordrer til, at du ansøge snarest muligt.

Hvordan stemmer jeg?

Den meddelelse du vil modtage fra Københavns Kommune om optagelse på valglisten vil indeholde nærmere oplysninger om muligheden for at brevstemme samt om det afstemningssted i Københavns Kommune, hvor du kan stemme på valgdagen, hvis du ikke vil brevstemme.

Vælger du at brevstemme, kan du gøre det på Den Danske Ambassade i Sofia eller på det Honorære Konsulat i Varna.

Vi vil snarest informere om muligheden for at brevstemme, herunder datoer og procedure, så det er vigtigt, at du holder øje med Den Danske Ambassades Facebook og hjemmeside.



Seneste nyt

    Se alle