Spring til indhold

Kultur og samfund

Her kan du få et lille indblik i, hvad der er god skik i Bulgarien.

Drikkepenge

I Bulgarien forventes det, at man giver cirka 10 procent i drikkepenge på restauranter og caféer, barer, taxaer, hoteller og hos frisøren. Nogle steder vil drikkepengene i forvejen være inkluderet i regningen, men her vil det fremgå af regningen og kan visse steder også være skrevet ind i selve menuen.

Traditioner og skikke

Når man rejser til Bulgarien, er der en del kulturforskelle i forhold til Danmark. Man skal være opmærksom på, at et nik i Bulgarien betyder "nej" og et ryst på hovedet betyder "ja".

Derudover har bulgarerne en meget afslappet attitude og er sjældent stressede i længere tid ad gangen. I Bulgarien hersker en anden tidopfattelse end i Danmark. Der kan nemt gå en time fra den første til den sidste gæst ankommer, hvis man bliver inviteret til middag. Hvis man har et møde, er det heller ikke unormalt, at man kommer lidt for sent.