Spring til indhold

Civilretlige spørgsmål

Nedenfor findes oplysninger om indgåelse af ægteskab i Bulgarien, registrering af civilretlige dokumenter i Danmark og muligheden for at foretage arv og skifte i Danmark.

Indgåelse af ægteskab i Bulgarien

I Bulgarien er indgåelse af ægteskab afhængigt af et bopælskrav. En af parterne i ægteskabet bør være enten borger eller have fast bopæl i Bulgarien. Bopælskravet er ikke tidsbestemt. Det være såvel på lang sigt eller midlertidigt.

Ønsker du at blive gift i Bulgarien, skal du huske at medbringe:

  • Gyldigt pas
  • Ægteskabsattest. Attesten udstedes af bopælskommunen i Danmark. Det skal fremgå af attesten, om du/I er ugift/skilt/enke/enkemand
  • Lovgivningsmæssig attest for, at Danmark anerkender ægteskaber indgået i udlandet

Alle dokumenter skal legaliseres med et Apostille-stempel i Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet
Legaliseringen
Asiatisk Plads 2 B
1448 København K

Yderligere hjælp og specifikke informationer kan fås hos Sofia Civil Marriage Service (kun bulgarsk)

Registrering af vielse, skilsmisse og dødsattester i Danmark

En bulgarsk vielse anerkendes normalt i Danmark. Det er dog et krav, at en række betingelser er opfyldt. Betingelserne kan du læse mere om på Familiestyrelsens hjemmeside.

På samme side kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil have en bulgarsk skilsmisse eller dødsattest registreret i Danmark, i tilfælde af at du ønsker at indgå et nyt ægteskab i Danmark.

Arv og skifte

Ifølge gældende danske regler skal et dødsbo behandles i det land, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet. En dansk skifteret er således kun kompetent til at behandle et dødsbo, hvis den afdøde havde bopæl i Danmark.

I nogle tilfælde kan der dog ske en henvisning af dødsboer til behandling ved en dansk skifteret. Læs mere på hhv. Udenrigsministeriets og Justitsministerietshjemmesider.