Spring til indhold

Jordskælv i Bulgarien

Der har for nylig været en række mindre jordskælv i Bulgarien. Det er muligt, at Sofia eller andre områder kan komme til at opleve nogle af disse rystelser eller endda et større jordskælv. Her er råd og vejledning i en evt. jordskælvssituation.

Forberedelser:
• Hav en jordskælvsoverlevelsespakke parat
• Udarbejd en familienødplan
• Planlæg hvorledes man genforenes i familien
• Sikre at alle familiemedlemmer ved, hvordan man slukker for gas, vand og el
• Placer aldrig tunge gentande over senge
• Sørg for at tunge genstande er placeret lavere end hovedet på det lavest placerede familiemedlem

Under et jordskælv:
Bevar roen. Hvis man er indendørs, sørg for at stå i en dørkarm eller kravl under et bord. Hold dig fra vinduer og glasafskærmning.
Hvis man er udendørs, skal man holde sig fra træer, bygninger, telefonplæne og elektricitetsledninger.
Hvis man er på vejen, skal man holde sig fra over- og underkørsler.  Ophold dig i et sikkert område og bliv i køretøjet.

Efter et jordskælv:
• Bevæg dig et sikkert sted hen – forbered dig på efterskælv 
• Hav sko på
• Tjek for evt. personskader og udfør om nødvendigt første hjælp
• Sluk for apparater og installationer
• Tænd for radioen og afvent informationer fra de offentlige myndigheder
• Når det er sikkert, undersøg evt. skader på vand- og gasledninger samt evt. ødelagte elektricitetsledninger
• Flyt dit køretøj til et sikkert sted, for eksempel ud af en garage
• Undersøg bygningen for ødelæggelser og potentielle problemer

Overlevelsespakker:
Nødhjælpspakker bør være forberedt til at vare mindst 3 dage. En 10 dags forsyning med vand, medicin og mad anbefales. Det kan vise sig fornuftigt at inkludere:
• Pas og anden billede ID
• Andre vigtige dokumenter, så som forsikringsdokumenter, skøder på ejendom, testamente, recepter på medicin osv.
• Omkring 250 BG i kontanter