Spring til indhold

Rejseforsinkelser

09.07.2013  13:49

Personer der bruger vejnettet i Bulgarien i perioden d. 8. juli – 14. juli 2013, skal forvente potentielle rejseforstyrrelser. Udover de igangværende folkelige demonstrationer mod den siddende regering, har også bulgarske tobaksproducenter annonceret landsdækkende protester i forbindelse med utilfredshed over tilskudsordninger. 

Der er annonceret demonstrationer og vejblokeringer følgende steder:

  • Daglige folkelige demonstrationer i centrum af Sofia mod den siddende regering. 
  • Bulgarske tobaksproducenter har annonceret demonstration torsdag d. 11. juli 2013 kl. 09.30 (lokal tid) uden for Ministeriet for Landbrug og Fødevarer i hovedstaden Sofia.
  • Bulgarske tobaksproducenter har ligeledes truet med vejblokeringer ved Donau broen ved grænseovergangen til Rumænien (Ruse provinsen), Kapitan Andrayvo grænseovergangen til Tyrkiet (Haskovo provinsen), samt grænseovergangen Ilinden (Blagoevgrad provinsen) - Eksohi (Grækenland) i perioden d. 8. juli – 14. juli 2013.
  • Grøntsags producenter fra Vidin (Vidin provinsen) har truet med vejblokering af den nye Europa-bro, (en jernbane og vejbro almindeligt kendt som Donau bro 2), der forbinder Vidin til Calafat (Dolj regionen i Rumænien) i løbet af perioden d. 8. juli – 14. juli 2013.

Rejseråd

  • Personer der opholder sig i Sofia d. 11. juli 2013 bør undgå at opholde sig i nærheden af de planlagte demonstrationer.
  • Forsøg ikke at krydse vejspærringer, da det kan fremkalde en fjendtlig reaktion fra demonstranter.
  • Planlæg ruter således, at demonstrationer undgås. Det anbefales generelt, at man undgår alle demonstrationer som en grundlæggende sikkerhedsforanstaltning.
  • Det frarådes, at førstegangs rejsende selv kører i bil i de berørte områder. De der alligevel agter at køre skal være opmærksomme på, at vejskilte kan være sjældne og uregelmæssige i Bulgarien. Vejskilte på større hovedveje og i Sofia er både på det kyrilliske og latinske alfabet, men andre steder er vejskiltene kun på kyrillisk.


Seneste nyt

    Se alle