Gå til indhold

Brevstem i Bulgarien til Folketingsvalget

Hvem Danmarks ambassade i Bulgarien

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i Bulgarien, kan stemme på den danske ambassade og på det danske konsulat. 

Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:

  • har dansk indfødsret (statsborgerskab),
  • er fyldt 18 år,
  • har fast bopæl i riget og
  • ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.

Sådan brevstemmer du

Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

Du kan brevstemme på den danske ambassade i Sofia (Dondukov Boulevard 54) fra mandag til fredag mellem 10.00-12.00, eller på det danske konsulat i Varna (Tsar Simeon I str. 32) fra mandag til fredag mellem 10.00-12.00. Du bedes kontakte ambassaden eller konsulatet på forhånd, for at aftale tidspunkt for brevstemmeafgivelse. Henvendelsen kan ske via e-mail eller telefon. 

 

Den danske ambassade i Sofia:

E-mail: [email protected]

Telefon: +359 29170100 

Det danske konsulat i Varna:

E-mail: [email protected]

Telefon: +359 52630795 / +359 52630796

 

For at sikre, at din stemme til folketingsvalget når frem i tide, anbefales det, at du brevstemmer inden den 17. marts. 

Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.