Om Bulgarien
Det Første Bulgarske Rige blev dannet af Khan Asparuh i 681 med Pliska som hovedstad. De kommende århundreder var succesfulde for det nye rige, og Bulgarien nåede sit storrige under Zar Simeon (893-927).
Missionærbrødrene Cyril og Methodius skabte det kyrilliske alfabet omkring år 860 for at kunne nedfælde Bibelens på det slaviske sprog. Samtidigt indførtes den østortodokse kristendom som statsreligion i 864, hvilket lagde tippede magtbalancen i regionen. Forandringerne bidrog til opblomstring af bulgarsk kultur og banede vejen for den næste bulgarske storhedstid.
Det Andet Bulgarske Rige blev dannet i 1185 efter afslutningen på det Byzantiske Riges overherredømme. Bulgarien mistede igen selvstændigheden i 1396 efter en lang og hård modstand og var indlemmet i det Osmanniske Imperium i Bulgarien frem til 1878, hvor zar Ferdinand erklærede landet uafhængigt af Det Osmanniske Imperium. Det osmanniske overherredømme kendes almindeligvis i Bulgarien som de "500 års slaveri". En af de centrale skikkelser i selvstændighedskampen var Vasil Levski, der anses som en national helt i Bulgarien på grund af hans revolutionære indflydelse og nationale agitation.
Under 2. Verdenskrig var Bulgarien en del af Tysklands allierede. Man besatte fejlslagent Makedonien og Thrakien, som senere måtte afgives ved fredsaftalen. Følgerne af 2. Verdenskrig blev et kommunistisk regime med slavisk lydighed til Sovjetunionen.
I 1946 blev monarkiet afskaffet, og Bulgarien blev en kommunistisk folkerepublik. I 1989 gennemførte landet en fredelig overgang fra et autokratisk kommunistisk styre til et demokratisk system med en svær overgangsperiode til følge. I 2004 blev Bulgarien medlem af NATO og i 2007 af EU.
En af de mest kendte bulgarske forfattere er Ivan Vazov, som i sin tid desuden var udenrigsminister. En anden vigtig bulgarsk personlighed er fodboldspilleren Hristo Stoitjkov, der i en årrække spillede for FC Barcelona.
