Brevstemmeafgivning i udlandet til kommunal- og regionalvalget i danmark
Tirsdag den 18. november 2025 er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd i Danmark.
Læs mere om valgret og om hvordan du stemmer her.
Brevstemmeafgivning i udlandet til kommunal- og regionalvalget i Danmark
Tirsdag den 18. november 2025 er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd i Danmark.
Valgret
Alle har ret til at brevstemme til kommunale og regionale valg, der på valgdagen opfylder følgende:
- er fyldt 18 år,
- har fast bopæl i kommunen/regionen, og som herudover
- enten har dansk indfødsret (statsborgerskab), er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, er statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen
Vælgere, der er umyndige, har også valgret til kommunale og regionale valg.
Personer, der er registreret i CPR som udrejst af Danmark eller med bopæl på Færøerne eller i Grønland, kan ikke stemme til kommunal- og regionalvalg.
Sådan brevstemmer du
Hvis du opholder dig i udlandet og er bopælsregistreret i Danmark, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).
Stem før den 10. november, for at være sikker på, at din stemme til kommunal- og regionalvalget når frem i tide.
Danske vælgere, der opholder sig Bulgarien kan brevstemme på den danske ambassade i Sofia og på det danske konsulat i Varna. Ambassadens konsulære afdeling er åbent mandag–fredag 10–12. Brevafstemning på konsulatet i Varna foregår efter telefonisk aftale. Konsulatet kan kontaktes på Tlf. +359 52 630 795 / +359 52 630 796 eller mobil +359 0888 56 82 78, og email [email protected].
Du kan læse mere om, hvordan du brevstemmer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside og på Borger.dk. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at en liste over partier og kandidater vil blive publiceret på vælgerens kommunens hjemmeside den 7. oktober 2025. Dette bedes du selv undersøge.