Gå til indhold

Provisorisk pas og pasforlængelse

Både ambassaden i Sofia og konsulatet i Varna kan udstede provisoriske pas (nødpas) og forlænge eksisterende pas.

Det provisoriske pas (nødpas) består af et enkelt papirark foldet tre gange i format 88 mm x 125 mm. Passet indeholder persondataside, 4 viseringssider og 2 tekstsider.

Ambassaden kan efter ansøgning udstede et provisorisk pas, når det - f.eks. af tidsmæssige grunde - ikke vil være muligt at udstede et nyt almindeligt pas eller forlænge gyldigheden af et eksisterende pas, f.eks. ved bortkomst eller tyveri.

Et nødpas (provisorisk pas) udstedes kun med gyldighed for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed og eventuelle regler i de lande, der gennemrejses, og ikke for mere end 12 måneder. Et provisorisk pas skal afleveres til politiet eller en dansk repræsentation efter benyttelsen.

Det provisoriske pas er anmeldt overfor de udenlandske grænsekontrolmyndigheder på lige fod med det danske rejsepas, men det kan alligevel ikke ganske udelukkes at (videre)rejse på et provisorisk pas eventuelt kan give anledning til problemer ved nogle rejsemål.

Ønsker du at indgive ansøgning om et nyt almindeligt pas samtidig med udstedelsen af det provisoriske pas, skal det provisoriske pas annulleres ved afhentning af det nye almindelige pas.

Forlængelse af pas

En betingelse for forlængelse af et udløbet pas er, at det ikke er udløbet for mere end tre måneder siden. Et pas kan kun forlænges én gang og for max. 12 måneder. De bulgarske myndigheder godkender forlængede pas.

Dokumenter

Pasansøgningsskema