Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Bulgarien.
Senest opdateret 04/11/2022 kl. 13:38.

Rejserestriktioner

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

 

Indrejseregler

Fra 1. maj, 2022. Er der ikke længere krav til indrejse i Bulgarien. 

  

Coronapas 

Det danske coronapas godkendes som gyldig dokumentation.

Læs mere om coronapasset her.

Læs mere om det europæiske coronapas på https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronavirus-response/safe-covid-19-vaccines-europeans/eu-digital-covid-certificate_da

En printet version af coronapasset kan findes på sundhed.dk

Karantæne- og testregler

 

I tilfælde af påvist smitte er der krav om 7 dages karantæne.

 

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Bulgarien. 

Transit er tilladt for rejsende, der opfylder kravene for indrejse, se under Indrejserestriktioner.

Du skal have en vignette for at køre på bulgarske veje. Mere information om priser og køb af vignette kan du finde på følgende hjemmeside: https://web.bgtoll.bg/

 

Rejseråd til erhvervsrejser

Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser

Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.

  

Indrejseregler for erhvervsrejsende

Der gælder de samme indrejseregler for erhvervsrejsende i Bulgarien, som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet "Rejserestriktion".

Lokale regler

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge regler hos de lokale myndigheder. 

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Bulgarien, men befolkningen opfordres til at begrænse sociale kontakter, undgå steder med mange mennesker og sørge for en høj niveau af personlig hygiejne. Man, skal holde social distance på 1,5 m fra andre.

Mundbind i offentlige rum

Der er krav om at bære mundbind følgende steder: På hospitalet, i skoler, børnehaver, plejehjem, og lignede steder (Listen er ikke udtømmende).

 

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger: Ministry of Health of the Republic of Bulgaria

Liste over regionale sundhedsinspektorater i Bulgarien (kun på bulgarsk)

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål og svar til rejsende og danske fastboende i udlandet.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen

 

Visum og opholdstilladelse

Du kan her læse mere om andre landes pas- og visumregler

 

Udrejse af Bulgarien

Fra den 29. Marts 2022 er der ikke længere restriktioner som følge af COVID-19 ved indrejse i Danmark.

Der er forskellige rejsemuligheder fra Bulgarien til Danmark.

Fly: Der er direkte flyforbindelse mellem Bulgarien og Denmark med flyselskabet Wizz Air. Wizz Air har afgange mellem Sofia og København og mellem Sofia og Billund. Det er muligt at benytte andre flyselskaber med mellemlanding ved internationale lufthavne i Europa.

Bus: Det er muligt at rejse med bus fra Bulgarien til flere byer i Europa.

Oversigt over buslinjer.

 

 

  

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider

Ministry of Health of the Republic of Bulgaria 
- Myndighedernes samlede 
portal om Covid-19 i Bulgarien (kun på bulgarsk)
Ministry of Interior of the Republic of Bulgaria
Ministry of Foreign Affairs of the Republic of Bulgaria

Lokale myndigheders hotlines:

- Ministry of Health hotiline til spørgsmål om Covid-19 (kun på bulgarsk): +359 2 807 87 57

Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Bulgarian News Agency
Sofia Globe

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod COVID-19 på coronasmitte.dk 

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Bulgarien.

Vi henviser til andre landes rejsevejledninger

Https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/andre-landes-rejsevejledninger/

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Sofia på hverdage mellem kl. 9 og 16:30 og konsulatet i Varna på hverdage mellem kl. 10 og 12.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større regler i Bulgarien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

 

HENT APP'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad du skal vide om sikkerhed på din rejse. Du finder app'en i din App Store.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.