Bosættelse i Bulgarien
Opholdstilladelse
Få mere information om opholdstilladelse i Bulgarien her.
Andre danskere i Bulgarien
Den Danske Business Klub
I 2007 oprettede Ambassaden i Sofia den Danske Business Klub. Formålet er hovedsageligt at skabe et forum, hvor danskere, fast eller delvist bosat i Bulgarien, kan mødes i faglige og sociale sammenhæng. På nuværende tidspunkt har Business Klubben ca. 32 medlemmer. Møderne vil finde sted ca. 4-6 gange årligt og der stræbes efter at den geografiske placering varieres. Medlemskabet er gratis, men medlemmerne står selv for eventuelle udgifter i forbindelse med møderne såsom transport og restaurantbesøg.
Business Klubben drives af medlemmerne hvor de forskellige møder og aktiviteter koordineres fra et frivilligt udvalg. Business Klubben støttes af ambassaden, der som oftest vil være repræsenteret til møderne og såfremt det ønskes, kan stille lokaler til rådighed, for de møder der afholdes i Sofia. Der er tradition for, at ambassadøren og ambassaderådet holder et oplæg om den nuværende politiske og økonomiske situation i Bulgarien. Dette efterfølges som ofte af en fælles diskussion, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer og holdninger. For mere information, se facebooksiden her.
Danskerliste
Vi vil opfordre dig til, at registrere dig på udenrigsministeriets danskerliste, som du kan læse mere om her.